søndag den 30. december 2012

Hvad skal med i 2013 ?

 Det er store oprydnings- og rengøringsdag ud fra devisen; "Hvad skal med ind i 2013 "?
Juletræet er afpyntet, og julepynten er pakket ned og sat på loftet.
Jeg har været gennem vores skabe og udryddet det tøj, vi ikke går med mere. Det er lagt i en sæk og kørt til genbrug. Der er blevet ryddet op efter julen, støvsuget og vasket gulve.
Og så har jeg haft notesbogen fremme og skrevet mine mål ned for det kommende år.
Og på bloggen har jeg også ryddet op. Jeg har haft tid til at surfe på nettet og har fundet nogle nye spændende og inspirerende blogsider denne gang fra vores egen side af andedammen. Det er fantastisk, så mange kreative kvinder, der har gang i patchworken. Jeg har lagt dem i min blogliste, så vi kan følge dem i det nye år.
Så nu er jeg klar til at gå ind i 2013 med et rent hjem og en plan.
Hvad skal du have med ? Og hvad lader du blive ?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar