søndag den 24. maj 2015

Hvilken quilt syr man til en teenagedreng ?

Min søn har fået renoveret værelse, så det passede bedre til hans nye teenagelook. Det betød en nyt sengetæppe. Men det har ikke været helt nemt at vælge mønster og farve og samtidig undgå, det bliver for kedeligt. Jeg valgte et helt enkelt mønster med trekanter og grå + sort + lys som farver. Trekanterne giver sammen med farvespillet liv til quilten og passer meget godt til en "næsten-voksen".
 Quiltningen er helt enkel; lige-ud-streger i en trykfods afstand, og jeg har fulgt linjerne i mønsteret, men jeg har så skiftet retning nogle gange.
 På bagsiden har jeg indsat 2 rækker trekanter for at samle de to stykker stof.