Viser opslag med etiketten Kuscheldecke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kuscheldecke. Vis alle opslag

tirsdag den 15. oktober 2019

Quilt med strimler

Så blev endnu en quilt færdig.
Den har ligget i skabet og bare ventet på at få lukkekant på.
Den var ikke uden udfordringer.
For egentlig skulle den være syet med strimler i lange baner.

Men da alle strimler var syet på, buede tæppet i begge ender. 
Jeg har syet skiftesvis fra den ene og den anden side, 
så jeg ved ikke, hvad der er sket. 

I hvert fald var jeg nødt til at gøre noget andet.
Jeg måtte pille op, skære i mindre stykker og sy sammen igen.

 Resultatet blev strimler i forskellige breder.

 At banerne ikke er lige brede giver liv til quilten.

 Ved at vende sømrummet får man de fineste sammensyninger.

 Denne gang har jeg valgt at quilte "in the ditsch"
d.v.s. skjult i syningerne
 Bagsidestoffet er et superflot stof i efterårsfarver.
Jeg køber brede bagsidestoffer her

For det første har de et fantastisk STOOOOORT udvalg.
For det andet er stoffet væsentlig billigere end i Danmark,
også selvom man skal betale porto og moms

 Lukkekanten er et stykke stof, jeg havde liggende.
Jeg stikker det fast for at være sikker på det holder.

Jeps, tæppet ligger klar i sofaen.
Du finder det her

lørdag den 8. juni 2019

Ny quilt / puttetæppe -Kuscheldecke

 Så blev endnu en quilt færdig.
Den har ligget færdig skåret i flere år, men jeg gik i stå.
 Egentlig var planen, at det skulle blive et sengetæppe med 3-5 rækker
 af Flying geese.
Men så kunne jeg se, at jeg ikke havde nok sort stof, 
og det var ikke sådan lige at få fat på
 Så jeg måtte tænke om, og det tog 3-4 år, 
hvor jeg med mellemrum havde stoffet fremme
og kigge på det.

 Men det var først i sidste uge, at jeg fandt ud af,
hvordan jeg kunne bruge det stof , jeg havde.
 Og så var det bare at gå i gang.
Stoffet er fra Art Gallery og en super blød kvalitet
i lækre farver
 Det tog ikke lang tid at sy forsiden, for alle dele var skåret.
Til bagsiden brugte jeg min oprindelige ide,
men kun 1 række
 Imellem et lag bomuldsvat,
og så har jeg quiltet med en zigzag med stinglængde 6
 Som lukkekant har jeg brugt "Ovals" fra Art Gallery
 - den er bare helt perfekt til det
Så en ny quilt - puttetæppe på 136cm x 155cm
Til salg her

søndag den 30. april 2017

Rester bliver til babytæppe

 Min udfordring i øjeblikket er at få noget ud af resterne.
Som regel har jeg kun lige nok til et par grydelapper.
 Men denne gang havde jeg nok til et tæppe
 - hvis jeg gad at pille nogle stykker op.
Jeg har tænkt længe over mønstret, 
også fordi jeg var i tvivl om, 
hvor langt stoffet rakte.
 Jeg havde det søde stykke med sommerfugle
og syntes, det var synd at skære i stykker,
så derfor blev det til et midterstykke
 Til bagsiden havde jeg et større småmønstre stykke stof, 
der bare passede perfekt
Og til lukkekant en rest ternet, 
der passede perfekt i farven
Et skønt babytæppe på 90cm x 90cm
du finder det her: http://stofmutter.dk/