Viser opslag med etiketten moderne quilts. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten moderne quilts. Vis alle opslag

mandag den 22. oktober 2012

Hvad posten kom med ...

Endelig kom de bøger, jeg havde bestilt i det store udland. Jeg har glædet mig til dem rigtig længe. 3 bøger med moderne quilts. Jeg følger forfatternes blogs, og nu ser jeg frem til at se indholdet i deres bøger.
Har du set det nye patchworkmagasin ? Moderne quilts har fået sit eget blad. Find det i min blogliste. Der sker så meget spændende indenfor dette område, og det er næsten ikke til at følge med.

mandag den 1. oktober 2012

Hvilken quiltetråd ?

 Når jeg skal vælge quiltetråd, starter jeg med at vælge de ruller, som, jeg forestiller mig, kunne passe. Jeg bruger altid bomuldstråd. Den fås i forskellige tykkelser (12, 40, 50 ...). Jo lavere nr jo tykkere. Ofte bruger jeg Amanns almindelige bomuldssytråd, den er super god og ikke for tyk og egner sig til alle former for quiltning på maskine. Den findes også i mange farver og kan også bruges som undertråd.
Når jeg gerne vil have en lidt kraftigere tråd, bruger jeg Amanns bomuldsquiltetråd eller Gütermanns bomuldsquiltetråd nr. 50. Jeg har gode erfaringer med dem alle.

Så lægger jeg tråden ud og ser på, hvilken jeg synes bedst om. Her blev det en lysegrå, fordi den passer godt ind i den grå, som også bruges til kant.
Og nålen ? Som regel bruger jeg en helt almindelig symaskinenål, men NO 90. Hvis det ikke går, prøver jeg mig frem med div. quiltenåle.

 På denne quilt har jeg valgt at sy på hver sin side af sømmene i en trykfods bredde. Stingene er længere, end normalt.

Det gav bare de fineste små stjerne, der hvor hjørnerne mødes.

fredag den 10. august 2012

Klar til at quilte

Så har jeg syet alle dele sammen. Nu skal jeg samle forsiden og bagside med fyldet. Jeg bruger bomuldsfyld, det er så lækkert. Jeg spraylimer delene sammen. Det holder fint i meget lang tid. Jeg spraylimer på fyldet, for gør man det på stoffet, så rynker det sammen og er ikke til at have med at gøre.
Jeg vil først quilte på langs i sømmen - en skjult søm, så det holdes på plads. Derefter vil jeg sy en søm langs de lyse kanter i en trykfods afstand for at fremhæve linjerne i mønsteret. Det bliver spændende at se, hvordan det tager sig ud.

mandag den 23. april 2012

Finito

Endelig færdig. 225cm x 145cm. Passende som sengetæppe. Eller strandtæppe, eller ... noget helt andet. Nu er jeg klar til næste projekt. Sidste år fik jeg bugt med mine UFOer, og i år har jeg besluttet mig for så vidt muligt at gøre en ting færdig, før jeg går i gang med det næste projekt.