Viser opslag med etiketten quilting. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten quilting. Vis alle opslag

lørdag den 20. april 2013

Quilting......og en vinder

Så er jeg færdig med at quilte min "Scrappy Trip", og nu står den på lukkekant.
 Man kan quilte denne quilt på mange måder, men jeg har valgt at sy lange stikninger diagonalt for at fremhæve mønsteret i quilten.
 Jeg har brugt en lys tråd fra Amann; Mercifil, 100% bomuld og bare super at quilte med. Det er min yndlingsquiltetråd og ofte den, jeg ender med at bruge.
 Der er så mange af mine yndlingsstoffer med i tæppet fx denne lyseblå.
Eller den mørkeblå med blomster. Den har jeg haft liggende i maaaange år, og nu fik jeg brugt den. Kender du det, at man har noget stof liggende, som er såååå skønt, at man ikke nænner at bruge det, fordi det skal bruges til noget specielt (måske) ? Ja, sådan nogle stoffer har jeg liggende. Og det er jo så dejligt, for så kan jeg jo gå og glæde mig over dem, kigge på dem, nyde dem rigtig, rigtig længe.
Og så har vi vinderen; det blev Anette, kunde nr 1142. Tillykke. Stofferne er på vej.

mandag den 16. juli 2012

Quilting finito

Så blev jeg færdig med quiltingen. Jeg har syet et enkelt gittermønster henover blomsterne. Jeg ved, at man med dette mønster kunne have syet mange spændende quiltemønstre. Jeg har i blogverdenen set, hvor smukt mange quilter fx greenfairyquilts.blogspot.dk . Nu skal jeg så i gang med at skære kanten ren og sy lukkekant på. Jeg tvinger mig selv til at gøre en quilt færdig, før jeg går i gang med den næste for at undgå en stak med halvfærdige arbejder. Det er nemlig altid sjovest at gå i gang med et nyt projekt. Hvad gør du ?

tirsdag den 27. december 2011

Quiltemønster 2

Et andet godt quiltemønster særlig velegnet til kvadrater er dette. Man syr i en trykfods afstand på begge sider af sømmen både vandret og lodret.