Viser opslag med etiketten quiltemønster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten quiltemønster. Vis alle opslag

torsdag den 7. marts 2013

Wonky Log Cabin

 Da jeg ledte efter stof til min Scrappy Trip, stødte jeg på dette stof, som jeg er ret vild med, og jeg tænkte, at det var helt perfekt til wonky log cabin pga sine mange farver. Det er et projekt, som jeg længe har haft lyst til. Så jeg gik i gang.
 Det blev til grydelapper, og processen var rigtig sjov. Det er virkelig en leg med stoffer, så det må jeg snart lave igen. Jeg tænker på en hel quilt i dette mønster. De er quiltet med lige-ud-sting i et labyrintmønster i en trykfods afstand.
Jeg har syet 2 og har gjort dem spejlvendte. Denne gang har jeg slået ringe i for at give dem et "moderne"udtryk. Jeg har ind til nu ikke været så vild med at slå ringe og knapper i, fordi jeg synes det var svært at få det pænt, men disse gik super nemt.

søndag den 14. oktober 2012

Vægtæppe

Et nyt vægtæppe er det blevet til i weekenden. Jeg fik ideen til det fra et patchworkmagasin, hvor der var et lignende tæppe på forsiden. Jeg har brugt polyesterfyld, fordi jeg gerne ville have, at det "boblede op" i quiltemønsteret.

Her et nærbillede af quiltningen. Det er utroligt, hvad man kan med en almindelig symaskine.

mandag den 1. oktober 2012

Hvilken quiltetråd ?

 Når jeg skal vælge quiltetråd, starter jeg med at vælge de ruller, som, jeg forestiller mig, kunne passe. Jeg bruger altid bomuldstråd. Den fås i forskellige tykkelser (12, 40, 50 ...). Jo lavere nr jo tykkere. Ofte bruger jeg Amanns almindelige bomuldssytråd, den er super god og ikke for tyk og egner sig til alle former for quiltning på maskine. Den findes også i mange farver og kan også bruges som undertråd.
Når jeg gerne vil have en lidt kraftigere tråd, bruger jeg Amanns bomuldsquiltetråd eller Gütermanns bomuldsquiltetråd nr. 50. Jeg har gode erfaringer med dem alle.

Så lægger jeg tråden ud og ser på, hvilken jeg synes bedst om. Her blev det en lysegrå, fordi den passer godt ind i den grå, som også bruges til kant.
Og nålen ? Som regel bruger jeg en helt almindelig symaskinenål, men NO 90. Hvis det ikke går, prøver jeg mig frem med div. quiltenåle.

 På denne quilt har jeg valgt at sy på hver sin side af sømmene i en trykfods bredde. Stingene er længere, end normalt.

Det gav bare de fineste små stjerne, der hvor hjørnerne mødes.

torsdag den 7. juni 2012

Stort akvarium-quiltning

I midterfeltet har jeg syet "ringe i vandet". Jeg har brugt en bred trykfod, sat nålen i yderste højre position, startet i midten og så fortsat rundt og rundt og rundt.... som en labyrint, i en trykfods afstand. Det giver en rigtig sjov effekt.

Stort akvarium - quiltning

I kanten har jeg syer i sømmen rundt om trekanterne og fortsat med at sy uden om dem i en trykfodsafstand.
Nu mangler jeg bare at skære kanten ren og sy lukkekant på.

onsdag den 21. december 2011

Quiltemønster 1

Dette quiltemønster er min favorit. Det er super nemt, bliver altid pænt og passer til rigtig mange blogmønstre..