Viser opslag med etiketten lukkekant. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lukkekant. Vis alle opslag

tirsdag den 15. oktober 2019

Quilt med strimler

Så blev endnu en quilt færdig.
Den har ligget i skabet og bare ventet på at få lukkekant på.
Den var ikke uden udfordringer.
For egentlig skulle den være syet med strimler i lange baner.

Men da alle strimler var syet på, buede tæppet i begge ender. 
Jeg har syet skiftesvis fra den ene og den anden side, 
så jeg ved ikke, hvad der er sket. 

I hvert fald var jeg nødt til at gøre noget andet.
Jeg måtte pille op, skære i mindre stykker og sy sammen igen.

 Resultatet blev strimler i forskellige breder.

 At banerne ikke er lige brede giver liv til quilten.

 Ved at vende sømrummet får man de fineste sammensyninger.

 Denne gang har jeg valgt at quilte "in the ditsch"
d.v.s. skjult i syningerne
 Bagsidestoffet er et superflot stof i efterårsfarver.
Jeg køber brede bagsidestoffer her

For det første har de et fantastisk STOOOOORT udvalg.
For det andet er stoffet væsentlig billigere end i Danmark,
også selvom man skal betale porto og moms

 Lukkekanten er et stykke stof, jeg havde liggende.
Jeg stikker det fast for at være sikker på det holder.

Jeps, tæppet ligger klar i sofaen.
Du finder det her

mandag den 22. april 2013

Lukkekant

Det kan være svært at vælge stof til lukkekant. Jeg har prøvet mange, og nu er jeg nået frem til denne;
 Jeg tror, den kan være lidt sjov til. Den indeholder alle farverne, så den samler quilten.
Jo, jeg tror, det skal være den. Af sted til symaskinen.
Ha´en rigtig dejlig sydag.
Marianne

tirsdag den 17. juli 2012

Klar til lukkekant

Så er jeg klar til at sy lukkekant på. Jeg har valgt en bredde på 7cm og et sømrum på 1cm. Det, synes jeg, passer godt til så stor en quilt. Klar, parat, start!

søndag den 10. juni 2012

Lukkekant

Endelig er jeg nået til lukkekanten. Jeg har denne gang valgt at sy den fast på retsiden, og sy den i hånden på bagsiden. Jeg synes det bliver pænere, når der er tale om en lukkekant syet sammen af flere stykker stof. Normalt gør jeg det omvendt og stikker den fast på maskine på retsiden. Det holder bedre i fx vask.
Hvad gør du ? Og hvilke erfaringer har du ? Giv gerne en kommentar.

søndag den 22. april 2012

Lukkekant

Jeg er endelig færdig med at quilte tæppet og har skåret det rent. Nu skal jeg så til at sy kant på. Jeg har valgt at lave den i rester + mørkeblå som tæppet. Jeg tror, det kan give en god effekt. Jeg skærer dem 7cm brede. Det, synes jeg, er en meget passende bredde til et tæppe. Hvad bruger du ? Jeg syr den på bagsiden 1cm inde (jo bredere kantstrimmel jo større sømrum), vender den om til retsiden, syr den på i hånden og slutter af med at stikke den fast på maskine.

onsdag den 22. februar 2012

Lukkekant

Skær strimler i 2 stoffer. Den ene er 3cm bred (her grøn), den anden (tittekanten) er 4cm. Skær så mange, som du skal bruge til at nå hele vejen rundt om quilten. Sy dem sammen, som du plejer, til hver strimmel er i en længde, der passer.

Lukkekant

Læg de 2 strimler ret mod ret og sy dem sammen med et sømrum på 0,6 cm. Sammensyningerne skal ligge forskudt af hinanden.

Lukkekant

Pres de 2 stykker fra hinanden. Sømrummet presses mod det smalle stykke (her det grønne).

Lukkekant

Fold kanten på langs, vrang mod vrang.

Lukkekant

Sy kanten på på bagsiden, 0,75 cm fra kanten (en alm. trykfods afstand). Vend den rundt til retsiden. Kanten er bredere på retsiden. Stik den fast der, hvor de 2 stoffer mødes. Dvs ca. 0,5 cm inde.

søndag den 19. februar 2012

Lukkekant

Jeg har valgt at lave en lukkekant i 2 stoffer, så man får en tittekant. Næste uge vil jeg vise, hvordan man laver den.