Det kan være svært at vælge stof til lukkekant. Jeg har prøvet mange, og nu er jeg nået frem til denne;
Jeg tror, den kan være lidt sjov til. Den indeholder alle farverne, så den samler quilten.
Jo, jeg tror, det skal være den. Af sted til symaskinen.
Ha´en rigtig dejlig sydag.
Marianne
Viser opslag med etiketten binding. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten binding. Vis alle opslag
mandag den 22. april 2013
mandag den 13. august 2012
Kant
Jeg er færdig med at quilte og nu skal kanten skæres ren. Jeg arbejder på gulvet for der er god plads, til at quilten kan ligge helt udbredt. Det er vigtigt, at den ikke folder, for så skærer man nemt skævt. Jeg starter i et hjørne og bruger den lange lineal. Jeg bruger en stor rulleskærer, den har mest "kraft", når man skal skære igennem mange lag. Det gør arbejdet meget nemmere.
Jeg starter ca 3cm inde, skærer tilbage og så lige frem. Ikke noget med at skære frem og tilbage, så får man en "nulret" kant. Kun skære i et langt træk. Jeg bruger kropsvægten til at trykke på rulleskæreren. Rulleskæreren skal holdes, så skæret er lige / lodret, for ellers skubber den til linealen. Venstre hånd, som holder på linealen, flytter jeg, når rulleskæreren når forbi den. Jeg holder en pause, flytter venstre hånd og skærer så videre, lige frem.
Når jeg er nået til enden af linealen, flytter jeg den, men så ca 10cm ligger på det allerede skårne. Så kan jeg holde den lige linje og sikre mig, at kanten bliver lige. Og hele tiden sørger jeg for, at tæppet ligger lige og helt udbredt.
Og så er det tid til at sy kanten på.

tirsdag den 17. juli 2012
Klar til lukkekant
Så er jeg klar til at sy lukkekant på. Jeg har valgt en bredde på 7cm og et sømrum på 1cm. Det, synes jeg, passer godt til så stor en quilt. Klar, parat, start!
søndag den 10. juni 2012
Lukkekant
Endelig er jeg nået til lukkekanten. Jeg har denne gang valgt at sy den fast på retsiden, og sy den i hånden på bagsiden. Jeg synes det bliver pænere, når der er tale om en lukkekant syet sammen af flere stykker stof. Normalt gør jeg det omvendt og stikker den fast på maskine på retsiden. Det holder bedre i fx vask.
Hvad gør du ? Og hvilke erfaringer har du ? Giv gerne en kommentar.
mandag den 23. april 2012
Finito
Endelig færdig. 225cm x 145cm. Passende som sengetæppe. Eller strandtæppe, eller ... noget helt andet. Nu er jeg klar til næste projekt. Sidste år fik jeg bugt med mine UFOer, og i år har jeg besluttet mig for så vidt muligt at gøre en ting færdig, før jeg går i gang med det næste projekt.
onsdag den 22. februar 2012
Lukkekant
Skær strimler i 2 stoffer. Den ene er 3cm bred (her grøn), den anden (tittekanten) er 4cm. Skær så mange, som du skal bruge til at nå hele vejen rundt om quilten. Sy dem sammen, som du plejer, til hver strimmel er i en længde, der passer.
Lukkekant
Læg de 2 strimler ret mod ret og sy dem sammen med et sømrum på 0,6 cm. Sammensyningerne skal ligge forskudt af hinanden.
Lukkekant
Sy kanten på på bagsiden, 0,75 cm fra kanten (en alm. trykfods afstand). Vend den rundt til retsiden. Kanten er bredere på retsiden. Stik den fast der, hvor de 2 stoffer mødes. Dvs ca. 0,5 cm inde.
søndag den 19. februar 2012
Lukkekant
Jeg har valgt at lave en lukkekant i 2 stoffer, så man får en tittekant. Næste uge vil jeg vise, hvordan man laver den.
Abonner på:
Opslag (Atom)