Den sidste tid har jeg syet så mange kedelige ting.
Kedelige, fordi de ingen udfordringer havde, men bare skulle sys.
Men nu skal der leges.
Først lægger jeg stofferne op.
Bytter rundt, skifter ud, leder i skuffer og skabe efter et passende stykke.
Flytter på delene.
Vender og drejer delene.
Lader dem ligge. Kigger på dem og bytter lidt rundt.
Prøver noget andet.
Tænker. Overvejer. Spekulerer.
Søger efter et stykke stof jeg ved jeg har, som lige vil passe her.
Fortsætter til jeg er tilfreds.
Skærer et stykke vat på 53cm x 53cm.
Måler stofferne op og regner ud, hvor store de skal være, så de passer med vattet.
Sætter det første stykke midt på og quilter det fast.
Ups. Glemte lige mit eget mønster, den skulle længere ned - det er en ommer.
Frem med opsprætteren.
Så skal den næste sys på og quiltes.
Jeg hæfter ende på de tråde, jeg har quiltet med.
Frem med nål og nåletræder.
Og så den 3dje.
Puha, hvor det går.
Selvom der skal skiftes trykfod og stinglængde imellem syningerne.
Ups. Kom til at køre for langt.
Frem med frk. Opsprætter.
Den 4dje - det tager form.
Bum, bum, bum.
Den skal vist være der. Hmmm. Den er ikke bred nok.
Gad vist om jeg har et større stykke?
Jo, sørme så. Godt så.
Sådan.
Så skal det skæres rent.
Og et bagstykke med en enkel lynlås.
Voila en pude.
