lørdag den 19. oktober 2019

Sengetæppe, Tagesdecke, Bed cover

 Her så mit oprindelige sengetæppe, som jeg har været nødt til at dele i 2.

 Det måler 152cm x 244cm
og er altså stort nok til en seng på 120cm

 Syet i strimler og quiltet "in the ditch"

 Bagsiden er et helt enkelt lyst stof

 I midten et lag bomuldsvat

Du finder det her: her

tirsdag den 15. oktober 2019

Quilt med strimler

Så blev endnu en quilt færdig.
Den har ligget i skabet og bare ventet på at få lukkekant på.
Den var ikke uden udfordringer.
For egentlig skulle den være syet med strimler i lange baner.

Men da alle strimler var syet på, buede tæppet i begge ender. 
Jeg har syet skiftesvis fra den ene og den anden side, 
så jeg ved ikke, hvad der er sket. 

I hvert fald var jeg nødt til at gøre noget andet.
Jeg måtte pille op, skære i mindre stykker og sy sammen igen.

 Resultatet blev strimler i forskellige breder.

 At banerne ikke er lige brede giver liv til quilten.

 Ved at vende sømrummet får man de fineste sammensyninger.

 Denne gang har jeg valgt at quilte "in the ditsch"
d.v.s. skjult i syningerne
 Bagsidestoffet er et superflot stof i efterårsfarver.
Jeg køber brede bagsidestoffer her

For det første har de et fantastisk STOOOOORT udvalg.
For det andet er stoffet væsentlig billigere end i Danmark,
også selvom man skal betale porto og moms

 Lukkekanten er et stykke stof, jeg havde liggende.
Jeg stikker det fast for at være sikker på det holder.

Jeps, tæppet ligger klar i sofaen.
Du finder det her

lørdag den 12. oktober 2019

Quilt med uldvat

Jeg har længe ønsket mig en vinterquilt, sådan et lunt og blødt puttetæppe, som man kan vikle sig ind i, når vinterstormen raser. Og nu er den så færdig, min vinterquilt,og klar til, at jeg kan putte mig i sofaen, mens jeg følger med i min yndlingsserie på fjernsynet.


 Tæppet er syet af alle mine rester. Dvs dem, der farvemæssigt passede sammen.
Jeg har holdt mig til nedtonede farver og undgået blåt og kun holdt mig til de varme farver.


 Mønsteret er "Improvisional Log Cabin" syet med alle mine rester.


Ikke 2 blokke er ens, 
og det har været megasjovt at sy denne quilt.


 Stoffet til bagsiden er et ekstrabredt stof i grå med tekst. Og da jeg ville have en varm vinterquilt, så er fyldet ren uld. Det tog mig laaang tid, at finde en butik, der solgte 100% ren uld, for i Danmark foretrækker man tilsyneladende 80% uld blandet med 20% polyester.


Så jeg måtte til udlandet. Jeg fik anbefalet norske quiltbutikker, men de viste sig at være alt for dyre, og de tager en meget høj pris for porto. Så jeg endte med at kigge sydpå og fandt den skønneste, bløde, lækre uldvat fra Hobbs i en bredde på ca 270cm til en meget rimelig pris på 187 kr pr m, og så var der ovenikøbet billig porto;  find det hos; Quiltzauberei

Varen blev leveret hurtig, så det er ikke sidste gang, jeg har handlet der.


 Quiltningen er helt enkel med diagonale linjer fra hjørne til hjørne.


Uldvat giver en fjerlet quilt og et meget fint løft, så quiltemønsteret bliver meget tydeligt.
Hvis man ønsker et udtryk, som de gamle amerikanske quilts, hvor quiltningen er meget tydelig, 
så skal man bruge ren uldvat ligesom de gjorde.

Og ja, den kan maskinvaskes, men på uldprogram og med et vaskemiddel, der passer til uld.


Jeg har valgt et stribet stof i sort og hvid som lukkekant.
Det passer godt til både for- og bagside


Jeg har engang læst, at uld skulle man kun bruge, hvis man boede i nærmest aktiske egne, for ellers blev den for varm. Men jeg må konstatere, at den slet ikke er for varm, den er helt perfekt, blød, lun og lækker.
Og den ligger nu klar i sofaen.


lørdag den 8. juni 2019

Ny quilt / puttetæppe -Kuscheldecke

 Så blev endnu en quilt færdig.
Den har ligget færdig skåret i flere år, men jeg gik i stå.
 Egentlig var planen, at det skulle blive et sengetæppe med 3-5 rækker
 af Flying geese.
Men så kunne jeg se, at jeg ikke havde nok sort stof, 
og det var ikke sådan lige at få fat på
 Så jeg måtte tænke om, og det tog 3-4 år, 
hvor jeg med mellemrum havde stoffet fremme
og kigge på det.

 Men det var først i sidste uge, at jeg fandt ud af,
hvordan jeg kunne bruge det stof , jeg havde.
 Og så var det bare at gå i gang.
Stoffet er fra Art Gallery og en super blød kvalitet
i lækre farver
 Det tog ikke lang tid at sy forsiden, for alle dele var skåret.
Til bagsiden brugte jeg min oprindelige ide,
men kun 1 række
 Imellem et lag bomuldsvat,
og så har jeg quiltet med en zigzag med stinglængde 6
 Som lukkekant har jeg brugt "Ovals" fra Art Gallery
 - den er bare helt perfekt til det
Så en ny quilt - puttetæppe på 136cm x 155cm
Til salg her

søndag den 19. maj 2019

Pude i tartan mønster

Uha, det er længe siden, jeg har skrevet et indlæg. Og det er ikke, fordi jeg ikke har syet.
 Mit sidste projekt er en pude i skotske tern, altså de uldstoffer, som man bruger til kilts
 Dette mønster hedder; Elliot
 Det er bare en rigtig sjov måde at sy patchwork på
 Jeg har valgt bruge mønstrede stoffer, men man kan sagtens sy det med ensfarvede 
 Bagsiden er sort med en lyserød lynlås
(Billedet er en rigtig dårlig farvegengivelse)
 Jeg quilter stykket på et stykke bomuldsstof. Jeg synes vat giver et for tykt forstykke, 
og hvad skal man så gøre med bagstykket? Skal det så også quiltes på vat?
Det kommer jeg udenom ved at quilte på tyndt stof. 
Samtidig opnår jeg, at alle sømme lukkes inde.
Jeg holder kursus i denne teknik.
Vil du med, så kontakt mig.

søndag den 29. oktober 2017

Sy selv taske

 Jeg kan godt lide sådan en rummelig taske til alt det der, man også skal have med.
Og til indkøb. Så sparrer man også på de dyre plastikposer 
og gør samtidig en indsats for miljøet
 En skøn stør taske med lange remme, så den kan bære over skulderen.
Jeg tror bestemt, der er plads til alle mine indkøb
 Foeret er et rødt, ensfarvet bomuldsstof fra Kona Solids.
Jeg vasker tasken med en farvefangerklud, så smitter det røde ikke af.
Yderstoffet er en super flot lærred fra Alexander Henry.
En stabil taske, der kan holde til tunge ting

lørdag den 12. august 2017

Log cabin

Log cabin er bare en fantastisk blok,
som kan bruges på et utal af måder

 Den egner sig rigtig godt til at lege med,
hvor man selv bestemmer, hvordan strimlerne sys på
og i hvilken rækkefølge
 Man kan bruge både smalle og brede strimler, 
og selv bestemme størrelsen på midterfeltet
Og så er den helt perfekt til de sidste rester.
Det er min absolutte favorit-blok

søndag den 28. maj 2017

I strimler

 Min udfordring denne gang var, 
om man ikke kunne sy i lyse, sarte farver afbrudt af lidt kulør?
Normalt falder jeg for det meget farverige.
 Bagsiden er også lys, men i en marmoreret udgave.
På den måde får man lidt mønster, men tone i tone
 Jeg valgte at forsøge mig med strimler i stedet for log cabin,
som ellers er min absolut favorit block
 Quiltningen er tæt,
for jeg kan godt lide grydelapper i en fast form.
De bliver sådan lidt "måtte-agtige", men bløde i vask
Et par ringe i, så grylapperne kan hænge.
Jooo, en metode og et farvevalg, som jeg skal prøve igen på et tidspunkt.