lørdag den 12. oktober 2019

Quilt med uldvat

Jeg har længe ønsket mig en vinterquilt, sådan et lunt og blødt puttetæppe, som man kan vikle sig ind i, når vinterstormen raser. Og nu er den så færdig, min vinterquilt,og klar til, at jeg kan putte mig i sofaen, mens jeg følger med i min yndlingsserie på fjernsynet.


 Tæppet er syet af alle mine rester. Dvs dem, der farvemæssigt passede sammen.
Jeg har holdt mig til nedtonede farver og undgået blåt og kun holdt mig til de varme farver.


 Mønsteret er "Improvisional Log Cabin" syet med alle mine rester.


Ikke 2 blokke er ens, 
og det har været megasjovt at sy denne quilt.


 Stoffet til bagsiden er et ekstrabredt stof i grå med tekst. Og da jeg ville have en varm vinterquilt, så er fyldet ren uld. Det tog mig laaang tid, at finde en butik, der solgte 100% ren uld, for i Danmark foretrækker man tilsyneladende 80% uld blandet med 20% polyester.


Så jeg måtte til udlandet. Jeg fik anbefalet norske quiltbutikker, men de viste sig at være alt for dyre, og de tager en meget høj pris for porto. Så jeg endte med at kigge sydpå og fandt den skønneste, bløde, lækre uldvat fra Hobbs i en bredde på ca 270cm til en meget rimelig pris på 187 kr pr m, og så var der ovenikøbet billig porto;  find det hos; Quiltzauberei

Varen blev leveret hurtig, så det er ikke sidste gang, jeg har handlet der.


 Quiltningen er helt enkel med diagonale linjer fra hjørne til hjørne.


Uldvat giver en fjerlet quilt og et meget fint løft, så quiltemønsteret bliver meget tydeligt.
Hvis man ønsker et udtryk, som de gamle amerikanske quilts, hvor quiltningen er meget tydelig, 
så skal man bruge ren uldvat ligesom de gjorde.

Og ja, den kan maskinvaskes, men på uldprogram og med et vaskemiddel, der passer til uld.


Jeg har valgt et stribet stof i sort og hvid som lukkekant.
Det passer godt til både for- og bagside


Jeg har engang læst, at uld skulle man kun bruge, hvis man boede i nærmest aktiske egne, for ellers blev den for varm. Men jeg må konstatere, at den slet ikke er for varm, den er helt perfekt, blød, lun og lækker.
Og den ligger nu klar i sofaen.


lørdag den 8. juni 2019

Ny quilt / puttetæppe -Kuscheldecke

 Så blev endnu en quilt færdig.
Den har ligget færdig skåret i flere år, men jeg gik i stå.
 Egentlig var planen, at det skulle blive et sengetæppe med 3-5 rækker
 af Flying geese.
Men så kunne jeg se, at jeg ikke havde nok sort stof, 
og det var ikke sådan lige at få fat på
 Så jeg måtte tænke om, og det tog 3-4 år, 
hvor jeg med mellemrum havde stoffet fremme
og kigge på det.

 Men det var først i sidste uge, at jeg fandt ud af,
hvordan jeg kunne bruge det stof , jeg havde.
 Og så var det bare at gå i gang.
Stoffet er fra Art Gallery og en super blød kvalitet
i lækre farver
 Det tog ikke lang tid at sy forsiden, for alle dele var skåret.
Til bagsiden brugte jeg min oprindelige ide,
men kun 1 række
 Imellem et lag bomuldsvat,
og så har jeg quiltet med en zigzag med stinglængde 6
 Som lukkekant har jeg brugt "Ovals" fra Art Gallery
 - den er bare helt perfekt til det
Så en ny quilt - puttetæppe på 136cm x 155cm
Til salg her

søndag den 19. maj 2019

Pude i tartan mønster

Uha, det er længe siden, jeg har skrevet et indlæg. Og det er ikke, fordi jeg ikke har syet.
 Mit sidste projekt er en pude i skotske tern, altså de uldstoffer, som man bruger til kilts
 Dette mønster hedder; Elliot
 Det er bare en rigtig sjov måde at sy patchwork på
 Jeg har valgt bruge mønstrede stoffer, men man kan sagtens sy det med ensfarvede 
 Bagsiden er sort med en lyserød lynlås
(Billedet er en rigtig dårlig farvegengivelse)
 Jeg quilter stykket på et stykke bomuldsstof. Jeg synes vat giver et for tykt forstykke, 
og hvad skal man så gøre med bagstykket? Skal det så også quiltes på vat?
Det kommer jeg udenom ved at quilte på tyndt stof. 
Samtidig opnår jeg, at alle sømme lukkes inde.
Jeg holder kursus i denne teknik.
Vil du med, så kontakt mig.