Viser opslag med etiketten sy selv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sy selv. Vis alle opslag

søndag den 21. september 2014

Kjolesyning


Egentlig havde jeg forsvoret at skulle sy tøj igen. Jeg har syet, siden jeg var barn, og det er blevet til alt fra undertøj til herrejakker, gallakjoler og herreskjorte, kostumer og dukketøj. Alt er prøvet (been there, done that) og både familie og venner er blevet klædt på efter alle kunstens regler. Men for et par år siden, syntes jeg ikke, det var sjovt mere og kastede mig i stedet over patchworken.
Men så skete der det i sommer, at jeg havde lyst til en (eller måske flere) sommerkjoler. Jeg søgte på nettet og så ... at dem kunne man da sy selv og i ganske festlig og fornøjelige udgaver. Det var lige, hvad jeg trængte til. Så de sidste par måneder har den stået på kjolesyning.
Inspiration har jeg bl.a. fået på mymy-bornetoj.blogspot.dk - hun er enorm inspirerende, iderig, fantasifuld.

Tip til jersey:
Jerseystoffer er elastiske, hvilket giver nogle udfordringer, men de kan overvindes.
1. Brug kun mønstre, der er egnede til strikstoffer.
2. For at undgå huller i stoffet, anvendes jersey-ball pointnåle; de har en rund spids, som skubber trådene til side, i stedet for at hakke dem over.
3. Stryg en tynd vlieseline (fx H180 el. 200) bag på krager og ærmeopslag.
4. For at undgå, at sømme sprænger (dette gælder også stikninger), sys med en elastisk søm (fx en, der går frem og tilbage)
Brug for et sykursus ?
Det finder du her

onsdag den 8. maj 2013

Sommerkjoler

Så kom foråret endelig, og sikke der er gang i naturen. Jeg elsker denne årstid, hvor det hele grønnes, temperaturen stiger og vinden er svag. Det er skønt at være ude og komme i gang i haven igen.
Men symaskinen står ikke stille af den grund (tihi). Jeg deler min tid ligeligt mellem den og haven.
 Et par søde små sommerkjoler er det blevet til. De er syet efter Minikreas mønster, men jeg har tillagt ekstra vidde i både kjole- og ærmedel, for jeg synes modellen er lige smal nok. Mønsteret er super nemt, og der findes bare så mange skønne stoffer, som er egnet til børnetøj.
Både mønster og stof findes i shoppen her