søndag den 19. februar 2012

Lukkekant

Jeg har valgt at lave en lukkekant i 2 stoffer, så man får en tittekant. Næste uge vil jeg vise, hvordan man laver den.

Wonky Star

Jeg har brugt de sidste 2 dage på at flytte forretningen hjem og derfor ikke haft så meget tid at sy i. Flytningen tog længere tid end beregnet. Men nu er jeg da blevet færdig med mit tæppe i Wonky Star.

tirsdag den 14. februar 2012

Kant

Ofte syr jeg kant på efter, at jeg har quiltet tæppet. Det har den fordel, at tæppet ikke fylder så meget i maskinen, når jeg skal quilte det.  Man kan også sy kant på, inden man quilter, den samme fremgangsmåde gælder.
Skær kantstoffet i passende bredde og længde. Læg det midt på tæppet og mål længden. Sæt en knappenål i begge ender til at markere længden.

Kant

Læg kantstoffet på kanten, så knappenålene passer i begge ender. Kantstoffet skal trækkes en anelse. Sæt det fast med knappenåle. Sy det fast med samme sømrum, som resten af tæppet. Undlad at sy over knappenåle, da det giver en skævhed.

Kant

Fold kanten ud og tjek, at den er syet lige på. Pres den og spraylim den fast.

tirsdag den 7. februar 2012

Wonky Star

Jeg har valgt at sy dem regelmæssigt sammen. Man kunne også have indsat ekstra lyse kvadrater og forskubbet stjernerne, så de sad mere tilfældigt.

mandag den 6. februar 2012

Wonky Star

Nu er så alle stjernedelene syet, og så står valget mellem 2 forskellige blokke.

Wonky Star

Du kan vælge at fylde hjørnerne i blokken ud med lyse stoffer. Denne blok vælger jeg, da jeg ikke har nok stjerner. Jeg har også valgt, at midterfelt og spidser er i samme stof. Man kan sagtens lave spidserne i forskellige stoffer. På den måde kan man virkelig få brugt alle rester også de helt små.

Wonky Star

Eller du kan nu vælge at lave blokken sådan. Så skal du fortsætte med at bygge stjernerne op ud fra denne og lægge hele tæppet op, inden du syr det. Derefter syr du blokkene sammen, dvs. du syr 3x3 felter sammen ad gangen.

Wonky Star

Så kommer tæppet til at se således ud. Stjernerne går ind i hinanden. Dette tæppe bliver ca. 1m x 1m