fredag den 26. december 2014

Min bedste julegave

Den bedste julegave, jeg har fået i år, er denne sypung, 
som jeg har fået af en kunde i Tyskland, 
der på et tidspunkt købte nogle japanske stoffer af mig.
Jeg er meget rørt over, at hun har syet den til mig. 
Den er så smukt lavet, og jeg har allerede taget den i brug, 
for det var lige hvad jeg manglede.
Ich bedanke mich vom ganzen Herzen, das ist sooo lieb.

Hvad er den bedste gave, du har fået?

onsdag den 24. december 2014

Det er jul

Rigtig glædelig jul til alle
Træet er pyntet, ænderne sat i ovnen,
risengrøden er klar, og jeg har husket at gemme en mandel
rødkålen er lavet og smagt til
de små kartofler venter bare på at komme på panden,
Og jeg?
Ja, jeg hygger mig med en kop kaffe i fred og ro
og surfer lidt på nettet.
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig dag


mandag den 15. december 2014

Juletræer på gren

 En troldgren kan bruges til mange ting - især i julen.
I år har vi pyntet den med små juletræer og hjerter.
Træerne er ca 12x12cm og pyntet med knapper.
Ja, resterne fra tidligere projekter, hvor man altid lige køber et par ekstra knapper,
så man ikke står og mangler, når en falder af. 
Men det ender altid med, at de kommer til at ligge i en skuffe 
sammen med alle de andre reste-knapper.
Nu fik jeg da brug for dem (hæ, hæ) og lidt bund i bunken.
God jul

søndag den 30. november 2014

Julehjerter

December er fyldt med skønne hjerter i læder og træ, i flamingo og glas, i garn og papir, 
syede, malede, strikkede, klippede, skårede, flettede osv
Her et par små, fede hjerter syet af kvadrater.
De kan laves i alle størrelser, er super nemme og hurtige at sy.
Læg dem sammen med lidt andet julepynt
eller hæng dem sammen i en snor i fx et vindue. 
Mange julehjertehilsner
Marianne

mandag den 24. november 2014

Julestemning

Vi er kommet i julestemning i butikken i Gilleleje, 
så på lørdag d.29/11 kl.10-14 er der dømt julehygge.
Kig forbi, vi giver et glas gløgg og lidt hjemmebag. 
Pssst !
Der er -20% på alle varer.

søndag den 21. september 2014

Kjolesyning


Egentlig havde jeg forsvoret at skulle sy tøj igen. Jeg har syet, siden jeg var barn, og det er blevet til alt fra undertøj til herrejakker, gallakjoler og herreskjorte, kostumer og dukketøj. Alt er prøvet (been there, done that) og både familie og venner er blevet klædt på efter alle kunstens regler. Men for et par år siden, syntes jeg ikke, det var sjovt mere og kastede mig i stedet over patchworken.
Men så skete der det i sommer, at jeg havde lyst til en (eller måske flere) sommerkjoler. Jeg søgte på nettet og så ... at dem kunne man da sy selv og i ganske festlig og fornøjelige udgaver. Det var lige, hvad jeg trængte til. Så de sidste par måneder har den stået på kjolesyning.
Inspiration har jeg bl.a. fået på mymy-bornetoj.blogspot.dk - hun er enorm inspirerende, iderig, fantasifuld.

Tip til jersey:
Jerseystoffer er elastiske, hvilket giver nogle udfordringer, men de kan overvindes.
1. Brug kun mønstre, der er egnede til strikstoffer.
2. For at undgå huller i stoffet, anvendes jersey-ball pointnåle; de har en rund spids, som skubber trådene til side, i stedet for at hakke dem over.
3. Stryg en tynd vlieseline (fx H180 el. 200) bag på krager og ærmeopslag.
4. For at undgå, at sømme sprænger (dette gælder også stikninger), sys med en elastisk søm (fx en, der går frem og tilbage)
Brug for et sykursus ?
Det finder du her

torsdag den 18. september 2014

Sy med fat quarters

Når jeg kommer i en patchworkforretning køber jeg altid fat quarters for de er anvendelige til mange projekter og passer godt til den måde, jeg syr på. Men nogle gange hober de sig op, så for at få bunken til at skrumpe lidt ind og give plads til nye (hæ hæ), så snupper jeg en bunke og syr en quilt. Mønsteret er jeg ret vild med, og stofferne er valgt tilfældigt; 13 fat quarters i lys, mellem og mørk. Kvadraterne er sat tilfældigt sammen, og resultatet blev overraskende. 
Jeg har en veninde, der elsker grønt, så dette tæppe er til hende.

fredag den 13. juni 2014

Nyt betræk

 Så oprandt dagen, hvor min skrivebordsstol endelig fik nyt betræk.
Jeg har lææææænge været træt af det sandfarvede (læs; kedelige) udtryk den havde
 - det var lige til at blive trist af, så stolen blev skildt ad - det var faktisk nemt, 
da vi fandt ud af hvordan, den var samlet
 Jeg havde valgt et lækkert stykke stof i uld - rigtig møbeluld fra 
de har et meget stort udvalg i mange, mange farver, super lækker kvalitet.
Jeg kan godt lide at sidde på uld, det er lunt, rart og trygt.
 med en hæfteklammer er stoffet sat fast, og stolen blev samlet igen
"Ny" stol - juhu!!

fredag den 6. juni 2014

Sommertøj

Selv om der har været lidt stille på bloggen, så har min symaskine ikke været i bero.
Men den har stået på børnetøj, det meste syet med mønstre fra Minikrea.
Sol og sommer giver mig en fantastisk lyst til at sy små sommerkjoler.
Desværre kender jeg ikke nogen små piger, så modellerne findes i shoppen.
Har du lyst til selv at sy, så findes mønstre og stof her





mandag den 14. april 2014

Min bedste ven

 Min allerbedste veninde strejkede og måtte en tur til reperation & eftersyn. 
Det tog et par uger, men så er alt også tjekket og ordnet.
Man må vel forvente lidt skavanker hos en 15 år gammel dame. 
Hun har stået mig bi og kørt derudaf fuldstændig stabilt og til at stole på.
Men nu gik den ikke længere.
Så har jeg jo li´som måttet finde på noget andet at lave.
 Heldigvis kom foråret væltende ind over mig, 
og jeg har de sidste uger været i gang med at rydde op - 
sådan helt ind i skuffer & skabe, gøre rent, male en væg her og der, 
flyttet rundt på ting, skiftet billeder ud osv osv.
Det har været hårdt - jeg er træt i hele kroppen - men det var det hele værd.
Nu er "Damen" på plads igen i mit nyrenoverede arbejdsværelse.
Jeg glæder mig til at sætte mig sammen med hende
og bare få tiden til at gå i skønt selskab.
Jeg mangler stadig at få gjort et par ting (eller 5 hæ hæ),
jeg har bl.a. bestilt nyt stof til min stol 
og glæder mig til at få en ny farve på.