søndag den 23. februar 2014

Churn Dash - et patchworkmønster

 Jeg har nogle problemer med ryggen i øjeblikket, så jeg er nødt ti
at begrænse min syning - øv!
Men jeg får da produceret noget ind imellem.
Jeg er vild med turkis og et par lime kvikker det hele op.
Jeg har brugt Churn Dash - som er en enkel blok.
Quiltningen er overstået - jeg valgte at sy diagonalt på tæppet.
Det er et enkelt mønster, der passer til næsten alle mønstre.
Tråden er en lys bomuldstråd fra Amann og fyldet er en super lækker bambus.
Nu er det tid til lukkekant.

mandag den 10. februar 2014

Forårsfeber

Fuglene synger og solen skinner. Foråret venter lige om hjørnet.
Jeg længes i den grad efter lys, sol og varme. 
Men så kan jeg da muntre mig med skønne forårsstoffer.
Det er blevet til en skøn løber, som lyser hele stuen op,
og jeg glæder hver gang jeg ser den og længes.
Mønsteret finder du her

mandag den 27. januar 2014

Messe

I den kommende weekend afholder Alt om Håndarbejde messe 
i Rødovre Hallen i København.
Det bliver en forrygende weekend med kreative mennesker og udstillere.
Sæt kryds i kalenderen.

fredag den 10. januar 2014

Syrener i gråvejr

Som tiden dog går.
Først gik flere uger med julerier. Jeg skulle holde jul hjemme sammen med familien, så der var en del at se til. De sidste dage op til nytåret brugte jeg på at rydde op, sådan virkelig grundigt, hvor man kommer i skabe og skuffer og kroge og gemmer. Det er virkelig noget jeg elsker. Jeg føler mig så fri og lettet bag efter,så jeg var bare helt klar til et nyt år fyldt med spændende oplevelser.
 Min sidste UFO blev færdig. 
En quilt jeg startede på i sommer, men så gik jeg i stå, 
da jeg havde syet midterfelterne, 
for jeg kunne ikke rigtig beslutte mig til, hvordan jeg skulle samle dem.
 Det var meget godt, at den fik lov at "hvile" et par måneder.
Så fandt jeg nemlig løsningen.
 På bagsiden har jeg brugt resterne syet sammen til et stykke og så delt i kvadrater.
 Selv bitte små stykker blev anvendt.
Det er en rigtig sjov måde at bruge rester på,
og den metode skal jeg lege mere med i år.
Tæppet er quiltet med en bomuldstråd fra Amann i diagonaler - mit foretrukne quiltemønster.
Syrener var min inspirationskilde, og de grå striber får mig til at tænke på gråvejr, 
derfor har jeg valgt at kalde det; "Syrener i gråvejr".
Jeg glæder mig til at komme i gang med et af de mange projekter, jeg har på tegnebrædtet, 
men jeg er sååååå træt i øjeblikket at jeg lige må hvile mig først.
Det mørke, triste vejr virker enormt udmattende på mig.

lørdag den 7. december 2013

Finish it up

Det er tid til at færdiggøre årets projekter. 
Og jeg er nu i gang med den sidste UFO fra i år.
I sommer startede jeg på denne quilt inspireret af mine syrener i haven.
Den har ligget stille længe, for jeg vidste ikke rigtig, hvordan jeg skulle samle blokkene.
Nu har jeg taget den frem igen, og pludselig havde jeg også løsningen. 
Nogle gange kan det betale sig at lade et projekt ligge, når man går i stå, 
så popper den rigtige løsning frem af sig selv.
Jeg er nået til quiltningen og har denne gang valgt et simpelt gittermønster. 
Da quilten er aflang, bliver det til diamanter- et mønster, jeg rigtig godt kan lide.
Quiltetråden er fra Amann, en 100% bomuldstråd i en passende tykkelse. 
Det er en af mine foretrukne quiltetråde til maskinquiltning.
Jeg bruger en lysegrå på forsiden og en mørkegrå på bagsiden, da denne er mørkegrå.

søndag den 1. december 2013

Flores - ny quilt

 En ny quilt helt færdig - Flores, tror jeg det skal hedde efter stoffet.
Det er quiltet med lige-ud-sting i en trykfods afstand.
Jeg kan godt lide den tætte quiltning, så ligger stofferne så pænt, og quilten holder sig pæn.  
 En helt enkel quilt med striber i forskellige bredder og en bort. 
 Bagsiden består af et mørkeblåt ensfarvet stof og en strimmelrække syet ind imellem, 
så stoffet bliver bredt nok. 
Skønne, skønne stoffer.
Det er så dejligt at blive færdig med et projekt, så kan man nemlig gå i gang med et nyt (tihi).
Det er det jeg holder mest af i processen.
Hvilken del kan du bedst lide ?

søndag den 24. november 2013

Tasken til alt det der.

Tit står man og mangler en pose eller et net til alt det, der ikke kan være i tasken; sytøjet, indkøbene, den ekstra trøje og skifteskoene. Jeg står ofte i supermarkedet med alt for mange varer og må købe en pose. Men det er nu slut, for nu har jeg syet mig et net til alt det der ekstra.
Den er syet i de skønne stoffer fra Art Gallery, som jeg bare er helt vild med. Og foldede Flying Geese ! De giver en rigtig god effekt.
Hvordan ser din pose ud ?
Mønsteret fås nu i shoppen her

Rigtig god sydag.
Marianne

torsdag den 14. november 2013

Hvad skal du i dag ?

Jeg synes bare tiden flyver af sted, og det er svært at nå også at få syet. Men nu er jeg endelig nået til at sy lukkekant på, og så er endnu en skøn quilt færdig.
Jeg startede på den for flere uger (måneder !) siden, og den skulle bare være helt enkel, for stofferne i sig selv er så skønne. Den er syet i strimler i forskellig bredde og med en blomstret bort.
Bagsiden er mørkeblå med en række af strimler, så bredden passer.
Stoffet er fra Art Gallery og serien hedder; "Floressence"
Det er bare nogle fantastiske stoffer, der kommer fra de piger.
Stofferne finder du her
Du kan linke din side her på My Quilt Infatuation

torsdag den 7. november 2013

Brug resterne

Inspireret af crazy mom quilts har jeg af resterne fra Miss Sunshine syet denne taske.

Som fyld har jeg denne gang brugt bambus for at få en mere fast taske med hold i.

Den har en bred bund og en god størrelse til både computer, I-pad, mapper, eller hvad man nu skal have med sig.

Den er quiltet med en flerfarvet, tyk (No12)  bomuldstråd fra Güterman. Den er bare super flot.

 Indeni er der en lomme med lynlås, så pung og nøgler er lukket inde
Og klappen lukkes med en magnetknap.

fredag den 18. oktober 2013

Miss Sunshine

Denne quilt var bare rigtig sjov at sy.
Jeg har kaldt den "Miss Sunshine", fordi farverne minder mig om sol & sommer.
 Man starter med at sy en masse strimler sammen ( i alt 112 !) i en lang bane.
Man deler den lange bane i 2, og så syr man de to halvdele sammen.
Del og sy sammen.
Indtil man har et passende stykke.
 Jeg har valgt at quilte med en kraftig, flerfarvet tråd (No 12)
Det har givet en fantastisk effekt og passer rigtig godt til mønsteret.
 Lukkekanten består også af flere forskellige strimler, der er syet sammen.
Og for at få bagstykket stort nok, har jeg syet en række strimler ind imellem. 
Den er syet på samme måde som forstykket.