tirsdag den 18. december 2012

Brug resterne

Så lykkedes det mig endelig at blive færdig med min trekantquilt syet af rester i brune og blå farver.
Den måler 145 cm x 116 cm. Dvs den er perfekt i størrelsen til en barneseng. Eller som legetæppe. Jeg tror, jeg vil kalde den "Gustav".
Jeg har syet trekanterne sammen som beskrevet i en tidligere post; ved at sy kvadrater og så skære dem igennem diagonalt. Dvs at man syr 4 ens af gangen. Super nemt. Jeg var spændt på om hjørnerne så passede sammen eller om trekanterne ville blive for uens i størrelserne. Men som det ses på billedet, så blev sammensyningerne så perfekte, som det er muligt.
Jeg har quiltet diagonalt på hver side af sømmene i en trykfods afstand.
Og så lige et billede til, så farvesammensætningen rigtig kan ses. Blå og brun gør sig godt sammen, synes jeg.
Quilten fås i shoppen. Og det gør stofferne også.
Jeg ønsker dig en dejlig sydag.
Marianne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar