fredag den 12. juli 2013

Nyt skilt

Jeg skal på messe i efteråret (jubiii), jeg glæder mig helt vildt. 
Og så har jeg selvfølgelig brug for et skilt til at hænge over boden.
Så det er jeg i gang med nu.
Der er meget, der skal gøres klart; sy modeller, skrive mønstre, skære stoffer, pakke, huske:
forlængerledning, måske en hammer, lidt søm, plaster, noget kraftig snor, hmmmm, poser, selvfølgelig
Over middag er det for varmt, synes jeg, til at være ude. 
Så er det jo godt, at der er noget, man kan tage sig til indendørs.
Ha´en skøn solrig dag
Marianne

tirsdag den 9. juli 2013

All scrappy, scrappy


Jeg er færdig med scrappy Log Cabin - blokkene og venter på noget lyst stof til at sy imellem.
Imens har jeg muntret mig med at sy alle de små og de endnu mindre rester sammen, nærmest som eksperiment: hvor små rester kan man sy sammen ? Kan man få noget spændende ud af det ?
Jo, det kan man godt. 
Egentlig er jeg ikke en "reste-pige", men det her var rigtig sjovt og fuldstændig uforpligtende. 
Jeg elsker, når syningen bliver eksperimenterende og legende, så glemmer jeg både tid og sted.
Nu vil jeg quilte stykket og sy det til grydelapper.
Jeg ønsker dig en sjov og dejlig dag
Marianne

torsdag den 4. juli 2013

Weekendkursus

Forestil dig, at du bare kan sy der-ud-af sammen med andre, mens du nyder kulinariske oplevelser i skønne omgivelser. Lyder det ikke dejligt ?
Sammen med Lisbeth (hvilehoejquilts.dk) har jeg oprettet lige sådan et kursus på Sankt Helene Centret i Tisvilde, Nordsjælland.
Du får bund i resterne, for vi skal omsætte dem til fantastiske quilts, praktiske tasker, grydelapper, der pynter og meget mere.
Kunne du tænke dig at komme med ?

Find kurset her

NB! Der er et begrænset antal pladser !
Vi glæder os til at se dig.
Lisbeth & Marianne

onsdag den 3. juli 2013

Scrappy Log Cabin

Når jeg ikke lige klipper roser, fjerner ukrudt, besøger planteskolen og kigger på skønne sommerblomster, så leger jeg med symaskinen.
 Jeg tror det blomstrede skal være midterfeltet. Så vil den lysegrønne se sød ud på siden.
 De skæres til lidt skævt. Det skal jo være wonky-agtigt.
 En mørk foroven - jo, det ser godt ud.
 En helt hvid ? Hvad vil der ske, hvis jeg syr et stykke ind i ? Jeg prøver.
 Så må jeg nok sy noget på den anden side.
 Lidt mere grønt. Det skal være syrenbusk-agtigt. Skære til; lidt skråt og lidt lige,
 så der kan sys nye stykker på.
 Lidt stormønstret ? Hvorfor ikke ? Det giver lidt liv.
 Et par strimler mere, også en mørk, så det ikke bliver for "pænt". Så er størrelsen vist ved at være der ?
Jo, 25cm x 30cm er vist meget passende.
I gang med den næste. Det her er rigtig sjovt og legende.
Jeg ønsker dig en skøn dag. Fyld den med leg og sjov.
Marianne

søndag den 23. juni 2013

Må vente

Nu var jeg lige så godt i gang med en ny quilt, og forstykket er syet.
Men jeg mangler stof til bagsiden ! 
Oprindelig havde jeg tænkt mig, det skulle være gråt. 
Men nu hvor jeg har syet forsiden, kan jeg godt se, at det skal være mørkeblå.
 Nå, jeg må lægge det til side, til jeg har bagsidestoffet.
I stedet er jeg så gået i gang med et andet projekt.
For en lille måneds tid siden, da syrenerne blomstrede blev jeg så inspireret af farverne, 
at jeg tænkte, jeg ville sy en syren-quilt.
Så det går jeg i gang med nu.
Stofferne er fundet frem. Nu skal der skæres og leges.
Juhu.

fredag den 21. juni 2013

Jeg glæder mig i denne tid

Jeg har skrevet til det norske Quiltemagasinet og ventet med spænding på at se det færdige resultat.
 Og i dag kom det så ind ad døren. Åhh, det er så spændende at se det færdige resultat.
 Først er der min artikel om moderne patchwork. Jeg håber, det vil inspirere. Billederne har jeg lånt af en amerikaner, der var på Quiltcon. Selv håber jeg at kunne deltage næste år.
Og så er der mit mønster på en symaskinehætte. Det er bare sådan nogle dejlige billeder, der er blevet taget. Det er i det hele taget et lækkert blad med mange skønne farverige billeder og fyldt med inspiration.

onsdag den 19. juni 2013

Lidt sol og lidt regn

Sommeren er bare min årstid. Jeg elsker sol og varme, så behøver man ikke have så meget tøj på, den daglige cykeltur er betydelig nemmere, når temperaturerne ligger på plussiden, og så kan jeg gøre det jeg holder mest af; nemlig havearbejde i tørvejret og lege med stoffer i bygevejr.

 Mine roser er sprunget ud, og det ser bare fantastisk ud. Jeg elsker at sidde på terrassen og nyde synet af dem.
Ja, over alt i haven står blomsterne i fuldt flor og lyser op i skønne farver. Det er lige til at blive glad af.

I
Regntiden bruges selvfølgelig i herligt selskab med symaskinen. Et nyt projekt i Art Gallerys fantastiske stoffer. Jeg skal i gang med at skære stofferne op.
Hvad får du disse dejlige sommerdage til at gå med ?

fredag den 7. juni 2013

Nyd teen varm

Jeg har bakset noget med denne tehætte de sidste uger. Oprindelig ville jeg have den med en seminolebort, men da jeg havde syet den, så den ikke ud, som jeg havde forestillet mig det. Øv, om igen. I stedet valgte jeg en strimmelteknik, som passer meget godt til modellen (synes jeg). Og så blev det også lige til et par Mug Rugs i samme teknik. Jeg har brugt symaskinens lidt sjove sømme til at quilte med og en flerfarvet tråd.

Mønsteret fås her.

Rigtig god weekend. Jeg skal i gang med en ny quilt. Hvad skal du ?
Marianne

søndag den 2. juni 2013

Leg med quiltningen

I weekenden har jeg muntret mig med lidt quiltning.
 Jeg er vild med multi-farvede tråde. De giver et fantastisk spil, og har man syet med forskellige stoffer, så er det nemmere at få tråden til at passe til, når den har flere farver. Normalt quilter jeg med bomuldstråd, men til dette projekt er det helt ok med en polyestertråd.
 Jeg har leget med forskellige sømme på min symaskine og endte med at vælge denne bladranke, som jeg også havde gang i i mit sidste projekt. Her er bagsiden.
Tip; det er svært at quilte oven på volumenvlies, så jeg lægger et stykke vlieseline bag på, så glider det nemt.
Og her er forsiden.

torsdag den 23. maj 2013

Tulipanquilt

Forår med sol og varme betyder forårsrengørring for mig. Jeg elsker at åbne døre og vinduer, pille gardiner ned og få dem vasket, komme ind i krogene, pudse vinduer indvendigt og udvendigt, så lyset kan komme ind, male en væg eller to, rydde op i skabe og finde sommertøjet frem. Så det er, hvad jeg har brugt den sidste uge på.
Men jeg fandt også tid til at færdiggøre tulipanquilten, og den er hængt op, for jeg valgte denne gang, at det skulle være et vægtæppe. Og jeg havde lige den rette væg til det.
Mønsteret er herfra Stofferne er fra Art Galleri, og de er bare skønne at sy i.
En rigtig forårsquilt med min yndlingsblomst.
Jeg ønsker dig en skøn forårsdag
Marianne