Jeg er netop blevet færdig med at se Jacquie Gering på The Quilt Show. Hun er fantastisk inspirerende, så jeg kan virkelig anbefale at kigge med. Gå ind her, så bliver du guidet videre. Eller gå direkte til The Quilt Show. Men det er lidt besværligt.
Jacquie Gering opdagede quiltningen for bare 5 år siden, og hun har sin helt egen stil og design indenfor Modern Quilting. Hun er i dag en passioneret quilter og er kendt for at "tænke-ud-af-boksen". Hun er publiceret i mange quiltemagasiner og er forfatter til bogen "Quilting modern".
Hun blogger på Tallgrass Prairie Studio og bor i Chicago. Hun var en af grundlæggerne af Kansas City Modern Quilt Guild.
Hun er en af hovedkræfterne indenfor modern quilting og virkelig værd at lære at kende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar